Handelsbetingelser

Betingelser om brug

Disse betingelser om brug af vores ydelser indgås mellem på den ene side BetterMeetings IVS, CVR-nr.: 37252107, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C, (”BetterMeetings”, ”vi”, ”os”, ”vores”) og den organisation, du repræsenterer, når du accepterer Betingelserne ("Kunde", ”dig, ”du”, ”din”). Betingelserne regulerer adgang til, brug og levering af BetterMeetings produkter og ydelser, som fx What Goes up-softwaren og –tjenesterne, DoDePloy, DeEmPower samt ledelses- og forretningsmæssig rådgivning og bistand. BetterMeetings produkter og ydelser betegnes samlet set som "Tjenesterne". Du skal være erhvervsvirksomhed eller tilknyttet en sådan for at kunne købe adgang til Tjenesterne, og disse skal anvendes kommercielt, dog er du ikke berettiget til at købe adgang til Tjenesterne med videresalg af adgang for øje.

Gennem Tjenesterne giver vi dig, alt afhængig af typen af Tjenesterne, adgang til en lang række ydelser såsom vores hjemmeside, oplysninger om software, tjenester og andre varer, der muligvis kan eller ikke kan købes, downloadområder samt software og værktøjer. Dertil kommer de ydelser, der leveres af BetterMeetings i tillæg hertil såsom mødeplanlægning, udarbejdelse af statistikker, opfølgning på aftaler, ledelsesrådgivning, procesplanlægning, mv. Tjenesterne og alle de opdateringer, forbedringer, nye funktioner og tilføjelsen af helt nye dele er alle underlagt disse betingelser for brug og salg (“Betingelser”). Når du bruger vores hjemmeside og du køber Tjenesterne, accepterer du og indvilliger i Betingelserne. Du accepterer også Betingelserne, når vi sender dem til dig pr. e-mail og beder dig bekræfte, at du vil handle med os på de her vilkår. Vi opfordrer dig til at læse vores Betingelser grundigt igennem, da Betingelserne udgør den fulde aftale mellem dig og os.

Det er vigtigt for os at understrege, at du når du køber Tjenester hos os, og du har modtaget disse Betingelser forud for købet, enten via hjemmesiden, pr. e-mail eller på anden vis, så accepterer du disse Betingelser som Kunde. 

1. Tjenesterne

Kunden og brugerne af Kundens konto ("Slutbrugere") har adgang til og kan benytte Tjenesterne i overensstemmelse med Betingelserne. Kunden opretter sig selv samt alle Slutbrugere i systemet med e-mailadresser og kodeord. Det er Kundens ansvar at sikre, at alle Slutbrugere er gjort bekendt med Betingelserne og accepterer at ville overholde disse på samme vilkår som Kunden.

Du vælger selv hvilken Tjeneste og hvilket type abonnement, du ønsker at købe adgang til. Du kan til enhver tid skifte abonnement mod en merbetaling. De Tjenester, der gives adgang til, afhænger af abonnementstypen, og du kan til enhver tid få oplyst dine forskellige abonnementer på bettermeetings.as.

2. Persondata

BetterMeetings vil til enhver tid anvende de sædvanlige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger i branchen herunder ved overførsel, lagring og behandling af data, såsom filer og strukturerede data, der er uploaded eller på anden måde indsat i vores service af dig selv og kontodata. Du er klar over, at BetterMeetings som led i vores levering af Tjenesterne kan få adgang til dine data og dokumenter. Du er ansvarlig for at sikre samtykke fra datasubjekter til, at BetterMeetings får adgang som din databehandler. Sikkerhedsforanstaltningerne er skabt til at sikre jeres data og beskytte mod uautoriseret eller ulovlig adgang til, brug af og behandling af data. I det omfang, hvor data, der er underlagt EU-direktivet om databeskyttelse, behandles af BetterMeetings som databehandler på vegne af dig (som dataansvarlig), vil BetterMeetings kun bruge og behandle data ifølge med dine instruktioner og for at sikre, at vi kan levere Tjenesterne og opfylde vores forpligtelser ifølge Betingelserne. Du kan læse mere om vores håndtering af persondata i vores privatlivspolitik.

3. Dine forpligtelser

Du er ansvarlig for, at du selv og dine Slutbrugere benytter Tjenesterne korrekt, ansvarligt og efter disse regler. Det vil sige, at du er ansvarlig for at du selv og dine Slutbrugere accepterer følgende:

I vil ikke misbruge Tjenesterne eller hjælpe andre med at misbruge dem. Dette betyder, at I ikke må forsøge at undersøge, scanne eller teste sårbarheden af noget system eller netværk, misligholde eller på anden måde omgå sikkerheds- eller godkendelsesforanstaltninger.

Derudover skal du og dine Slutbrugere garantere ikke at ville søge at få adgang til, manipulere med eller bruge ikke-offentlige områder eller dele af Tjenesterne, eller delte områder af Tjenesterne, som I ikke er blevet inviteret til.

I må ikke sende virus eller overbelaste, oversvømme, spamme eller sende uanede mængder e-mails til dele af Tjenesterne, således at Tjenesterne ikke kan fungere, ligesom I ikke må oprette konti til Tjenesterne ved hjælp af andre metoder end vores offentligt understøttede grænseflader (f.eks. via "scraping" eller masseoprettelse af konti)

Det er desuden i strid med Betingelserne at sende uopfordret kommunikation, markedsføring, herunder for produkter, som ikke er jeres, reklame eller spam eller sende modificerede, vildledende eller falske kildeidentificerende oplysninger, herunder "spoofing" eller "phishing" misbruge henvisninger eller kampagner til at opnå mere lagerplads end fortjent. Teknisk set er det desuden i strid med Betingelserne at omgå vores regler for lagerpladsbegrænsninger samt at forsøge at dekompilere Tjenesterne, eller forsøge på eller hjælpe andre med at gøre dette, medmindre denne begrænsning ikke er tilladt af loven.

Sidst men ikke mindst ønsker BetterMeetings at opretholde en moralsk og etisk højtstræbende Tjeneste, hvorfor du til enhver tid skal overholde gældende lovgivning. Specifikt må du ikke offentliggøre eller dele materiale, der er ulovligt pornografisk eller usømmeligt, eller som indeholder ekstreme voldshandlinger promoverer intolerance eller had mod nogen person eller gruppe af personer med udgangspunkt i deres race, religion, etniske oprindelse, køn, kønsidentitet, seksuelle præferencer, handicap eller begrænsninger eller på anden vis overtræde loven ved fx at opbevare, offentliggøre eller dele materiale, der er svigagtigt, ærekrænkende eller vildledende, eller som generelt krænker privatlivets fred eller andres rettigheder.

4. Sikkerhed

Når vi kræver, at du for at bruge Tjenesterne, skal fuldføre en registreringsproces med fyldestgørende, up-to-date og nøjagtige oplysninger, skal du sikre, at du lever op til dette. Derudover skal du vælge en adgangskode og et brugernavn samt acceptere alle de forhold, som du bliver bedt om at acceptere. Det samme gælder for dine Slutbrugere. Du er til enhver tid ansvarlig for at opretholde fortrolighed omkring adgangskoder og konti. Dermed skal du aktivt medvirke til at forhindre uautoriseret brug af Tjenesterne, og du skal medvirke til at bringe enhver uautoriseret brug af eller adgang til tjenesterne til ophør. Dette kan også være uautoriseret brug af Tjenesterne i din egen organisation. Opdager du uautoriseret brug af Tjenesterne, forpligter du dig til altid at give os besked, straks du opdager det. Enhver af Slutbrugerne skal ligeledes tilkendegive at ville overholde ovenstående, således at alle Slutbrugere også medvirker til at sikre kvaliteten af Tjenesten.

5. Begrænsning

Du må ikke af sælge, videresælge eller udleje din adgang og brug af Tjenesterne eller bruge Tjenesterne til aktiviteter, hvor deres anvendelse eller svigt kan føre til fysisk skade, dødsfald eller personskade.

Bliver du kontaktet af en myndighed eller anden offentlig instans, som ønsker adgang til din konto, er du selv ansvarlig for at håndtere henvendelsen. Såfremt BetterMeetings modtager en henvendelse fra en tredjemand, såsom en myndighed, domstol eller anden autoritet, vil BetterMeetings gøre forretningsmæssigt rimelige bestræbelser på, i det omfang det er tilladt ved lov og i henhold til vilkårene for anmodningen, at underrette dig øjeblikkeligt om modtagelsen af en anmodningen samt at respektere dine forretningsmæssigt rimelige anmodninger i forhold til bestræbelser på at modsætte sig anmodningen.

 6. Suspension af konto

BetterMeetings er til enhver tid berettiget til at suspendere din eller dine Slutbrugeres brug af og adgang til Tjenesterne, hvis du eller en af dine Slutbrugere overtræder Betingelserne eller bruger Tjenesterne på en måde, som er i åbenbar modstrid med Betingelserne. Vi kan i den forbindelse også bede dig om at sørge for, at dine Slutbrugere suspenderer deres brug af din konto.

BetterMeetings er til enhver tid berettiget til at suspendere alle konto i tilfælde af sikkerhedsmæssige situationer og andre samfundsmæssige nødsituationer.

7. Immaterielle rettigheder

BetterMeetings er indehaver af alle immaterielle rettigheder til Tjenesterne og alle dele knyttet hertil, herunder men ikke begrænset til ophavsrettigheder, varemærkerettigheder, designrettigheder, patentrettigheder, knowhow, og andre forretningshemmeligheder knyttet til Tjenesterne, deres funktion og dokumenter med videre, som I måtte modtage fra BetterMeetings. Hverken du eller Slutbrugerne får overdraget nogen juridisk ret til Tjenesterne eller deres funktion ved oprettelse eller brug af en konto.

Din brug af Tjenesterne giver ikke BetterMeetings ret til nogen af dine data, dokumenter eller andet indhold af de ting, som du anvender Tjenesterne til. Du tillader, dog at BetterMeetings må opbevare data og i den forbindelse omarbejde og gennemgå data ved behov for at kunne levere Tjenesterne. Du anerkender også at BetterMeetings må anvende tredjeparter til at lever Tjenesterne, hvorfor du tilsvarende giver BetterMeetings en ret til at videredelegere denne ret. BetterMeetings må anvende dit navn på liste over vores kunder på vores hjemmeside eller i andet markedsføringsmateriale.

8. Betaling

Du skal mod at bruge Tjenesterne betale et abonnementsgebyr.

WhatGoesUp
Betaling af abonnementsgebyr sker som hovedregel en gang årligt forud, efter at du har modtaget en faktura fra BetterMeetings. Betalingsvilkår og sted fremgår af fakturaen. Betales fakturaen ikke til tiden, er BetterMeetings berettiget til at kræve rente efter den danske rentelov.

I kan vælge at betale månedsvis i stedet for en gang årligt, idet priserne, som til enhver tid kan ses på Bettermeetings.as, da vil blive forhøjet med 25 %.

Abonnementsgebyrer, som du allerede har betalt til BetterMeetings refunderes ikke, uanset om du ophører med at bruge Tjenesterne eller vores samarbejde på anden vis stoppe, uanset grund. Det er dit ansvar at sikre, at du giver fuldstændige og nøjagtige afregnings- og kontaktoplysninger til BetterMeetings. Vi kan til enhver tid suspendere eller bringe Tjenesterne til ophør, hvis betalingsfristen overskrides.

DoEmpower
Du vælger, når du bestiller om du vil betale direkte via Stribe eller om der skal fremsendes faktura.

9. Abonnement og sletning af data

Betingelserne gælder for din brug af Tjenesterne indtil dit abonnement på Tjenesterne udløber eller ophører, eller indtil Betingelserne bringes til ophør af enhver anden grund. Enhver anden grund kan fx være vores ophævelse i tilfælde af Slutbrugernes eller din væsentlige misligholdelse af Betingelserne. Alle de afsnit i Betingelsernes som omhandler tvister, skadesløsholdelse, ansvar, abonnementsgebyrer, ansvarsfraskrivelser og lignende, skal fortsætte med at bestå ophør af samarbejde og Betingelserne er ophørt.

Ophører vores aftale og dermed også Betingelserne, uanset årsag, kan du få adgang til din brugerkonto og dine data mod at du til enhver tid har betalt forfaldne abonnementsgebyrer for at være bruger. Har du dette kan du få adgang og eksportere dine lagrede data. Gør du ikke det, kan BetterMeetings inden for forretningsmæssigt rimelig tid slette alle lagrede data med tilknytning til din konto.

10. Skadesløsholdelse

Du skal som BetterMeetings Kunde forsvare og holde BetterMeetings skadesløs fra og mod alle forpligtelser, skader og omkostninger (herunder rimelige advokatsalærer), der måtte udspringe af krav fra tredjemand mod os i forhold til kundedata, din brug af tjenesterne i strid med Betingelserne eller dine Slutbrugeres anvendelse af Tjenesterne i strid med Betingelserne.

Vi skal som leverandøren af Tjenesterne forsvare og holde dig skadesløs fra og mod alle forpligtelser, skader og omkostninger (herunder rimelige advokatsalærer), der måtte udspringe af krav fra tredjemand mod dig, i det omfang at vores teknologi overtræder eller misbruger ophavsret, forretningshemmeligheder, patent eller varemærkerettigheder tilhørende tredjeparter. Uanset dette kan BetterMeetings ikke blive pålagt ansvar for brug af tjenester i modificeret form eller i kombination med materialer, der ikke er leveret af os eller for indhold, oplysninger og data leveret af dig, dine Slutbrugere eller andre.

11. Ansvarsfraskrivelser og ansvarsbegrænsning

Tjenesterne leveres som de er, for så vidt at loven tillader dette. Det vil sige, at BetterMeetings ikke garanterer hverken direkte eller indirekte for egnethed til formålet eller krænkelser. Samtidig med er det vigtigt for BetterMeetings at understrege, at du til enhver tid er ansvarlig for selv at vedligeholde og gemme sikkerhedskopi af alle dine lagrede Data, således at du ikke mister data, skulle det ske, at Tjenesterne korrumperes eller på anden måde ikke længere kan tilgås.

BetterMeetings skal ligeledes begrænse ethvert ansvar til alene at angå direkte ansvar, således at BetterMeetings ikke kan gøres ansvarlig for indirekte ansvar, følgeansvar eller strafansvar, og således at ethvert ansvar generelt er begrænset til lovens minimum. BetterMeetings samlede økonomiske ansvar, uanset typen af ansvar, kan aldrig overstige værdien af det, som du har betalt BetterMeetings for din adgang til Tjenesterne i de foregående 12 måneder.

12. Kontakt

Såfremt du ønsker at komme i kontakt med BetterMeetings, kan du til enhver tid sende os en e-mail på: info@bettermeetings.as.

13. Ændring af Tjenesterne

BetterMeetings kan opdatere Tjenesterne fra tid til anden. Hvis vi ændrer Tjenesterne på en måde, der i væsentlig grad reducerer deres funktionalitet, vil vi informere dig herom via den e-mailadresse, som du har knyttet til kontoen. Du kan ikke modsætte dig nogle ændringer eller på anden kræve at få betaling retur, som du allerede har erlagt på baggrund af ændringer, som BetterMeetings gennemfører.

14. Lovvalg og værneting

I tilfælde af en konflikt mellem os, skal sagen afgøres efter dansk ret og eventuelle sager skal anlægges ved Retten i Aarhus.